17/06/2025 0 Kommentarer
Sommerudflugt
Sommerudflugt

Årets sommerudflugt går lige syd for fjorden til Sønderholm Kirke, hvor vi spiser frokost i sognegården og derefter får en rundvisning i den smukke middelalderkirke, som er kendt for sine kalmalerier og de adelige begravelser, hvis kister stadig kan opleves i kirken. Kirken hørte i mange år under herregården St. Restrup og har Danmarks ældste bevarede kirkedør.
Fra Sønderholm Kirke kører vi til Godthaab Hammerværk, et spændende industrimuseum, som fortæller historien om den tidlige smedieproduktion i industriel skala. Godthaab Hammerværk blev grundlagt i 1858, men blev senere kendt under navnet "Zincks Fabrikker" - en landsdækkende producent af skovle, spader, økser, river og meget andet. Bygningerne står som de oprindeligt blev bygget, og der har været museum på stedet de sidste 30 år.
Der er afgang med bus kl. 11.00 fra (Grindsted) Hammer Sognegård og kl. 11.15 fra Langholt (Horsens Sognegård).
På vej hjem fra Godthaab Hammerværk (afgang cirka kl. 16) får vi kaffe og kage.
Pris inkl frokost, drikkevarer, rundvisning/entre og kaffe+kage: 150 kr. pr. person. Tilmelding til Helle på mobil 26958512 senest søndag den 24. august.
Kommentarer