Minikonfirmander
3. klasse fra Grindsted Skole og Langholt Skole inviteres til en spændende og sjov tid, hvor vi skal udforske kirken, livet, de store spørgsmål og alt muligt andet.
Vi begynder med en intro-gudstjeneste den 27. september kl. 10.00 i Hammer Kirke. Her er alle konfirmander, minikonfirmander og deres familier inviteret (fra begge sogne), og der vil være information om forløbene og sjove aktiviteter.
Børnene får besøg i klassen, når tiden nærmer sig. Der er undervisning fra oktober i Grindsted den første tirsdag i hver måned og i Langholt den første onsdag i hver måned lige efter skoletid (formodentlig kl. 13.30-15.00, men det afhænger af skoleskema for 2026/27). Opstart er altså 6. oktober i Grindsted og 7. oktober i Langholt. Se alle datoer i kalenderoversigten nederst på siden. Børnene bliver hentet på skolen hver gang.
Vi leger, synger og snakker os igennem årets gang og forskellige temaer og lærer vores kirke og vores bibelhistorier bedre at kende.
Vi lærer om livets store begivenheder: dåb, vielse og begravelse, og vi hører om de store højtider: jul, påske og pinse. Derudover vil vi lære om næstekærlighed, symboler, bøn og andre temaer.
Man behøver ikke at være døbt for at deltage. Det er gratis at være med.
Hvis dit barn har støtte på i skolen, følger denne ikke med til minikonfirmandundervisning, da det er en fritidsaktivitet. Jeg vil meget gerne tage en snak med dig, om dit barn kan deltage sammen med resten af holdet, hvis der er særlige behov, men det er vigtigt, at du kontakter mig inden opstart.
TILMELDING:
Tilmelding til minikonfirmandundervisning i GRINDSTED
Tilmelding til minikonfirmandundervisning i LANGHOLT
Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at ringe til mig på 60195980 eller skrive til tennalyng@gmail.com.
Med venlig hilsen kirke- og kulturmedarbejder Tenna Lyng Svensson